Forstå termerne på hackerangreb som fx malware

« Tilbage

Ransomware, malware, computer orme mm.

Få forklaring på begreberne her

 

MainBrain

 

Malware betegner programmer (software), som er skabt med et ondsindet formål af svindlere. Svindlere skaber disse programmer af forskellige årsager, men oftest drejer det sig om hævn eller penge. Hackere har over tidens gang skabt mange forskellige metoder til dette formål, for at narre brugere og antivirus programmer.

Ransomware er en type malware, hvor hackerne afpresser ejerne af de stjålne data til at betale en stor løsesum for at få adgang til sine egne data igen. Hackere går især efter dine billeder, musik og andre personlige filer. Derfor at det afgørende at foretage backup af dine filer.

Er du allerede blevet ramt af et angreb, så må du indse, at du nok aldrig får dine filer tilbage. Derfor husk backup.

En virus er et ondsindet program som inficere andre programmer på din computer, og som spreder sig til andre computere. En virus er tilknyttet programmer på internettet, som du uvidende kan komme til at downloade. Som biologiske virusser, så de kan inficere og mutere. En virus kan give adgang for en keylogger, spyware, adware eller andre skadelige programmer, og kommer derfor sjælendt alene. Virus er lavet for at irritere dig, indsamle dine informationer eller slette dine vigtige filer. Har du virus kan du smitte andre kollegaer, venner eller bekendte.

En keylogger er et program, der registrerer, hvad der skrives på tastaturet. Det bruges til at spionere mod den bruger, hvis computer er inficeret med keylogger-programmet, oftest med henblik på at aflure passwords, kontonumre og andre følsomme oplysninger, når brugeren handler eller ordner bankforretninger via nettet.

Det er hele din identitet, som en keylogger kan opsnappe. Hvis det kan ses, vil symptomerne oftest være en langsommere computer, eller at din mus/keyboard ikke reagerer ved normal responstid.

En trojansk hest er en form for malware, der ofte indlejret i andre programmer, som folk finder brugbare. Derfor skal du passe på med at anskaffe dig gratis programmer, da trojanske heste ofte er gemt deri.

Trojanske heste er ikke som en virus

En trojansk hest er ikke som en virus, men overleder i dit system ved at være indlejret i et andet program og dermed usynlige. Denne form for angreb bliver derfor ikke opdaget i tide.

Når først hackerne har en trojansk hest i dit system, så har de mulighed for at udføre mange former for tyveri og angreb blandt andet: indsamle informationer og kreditkortoplysninger, opsætte sikkerhedshuller, så du er yderligere udsat overfor et hackerangreb i fremtiden. Derudover kan hackere ligeledes oprette bagdøre, hvilket giver dem mulighed for at installere flere malware programmer.

En hacker med adgang til din mobil, kan også vælge at sende SMS’er fra din mobil, for at tjene stort på dyre telefontakster, som ender op på din regning.

En computer orm er den malware, som kan sprede sig hurtigst til mange computere, og computer ormen kan forårsage samme skader som en virus. Modsat en virus, så kan en computer orm sprede sig selvstændigt gennem sikkerhedshuller på internettet. Hvis dit antivirusprogram ikke kan opfange en bestemt orm, så er du med til at sprede ormen, til dem du kontakter. Orme er designet til at udnytte sikkerhedshuller, som ikke er opdaget af dit operativsystem eller antivirus. Ofte spredes de via vedhæftede filer og ondsindede links på hjemmesider. Den bedste må at sikre sig på er ved at have et antivirus, som opdaterer sig ofte.

Adware er en form for malware, der kan opstå på din computer, hvis du downloader et program og programmets installation indeholder adware. Alle softwareapplikationer, hvori reklamer vises mens applikationen afvikles, kaldes med et fælles navn adware. Applikationens forfatter tilføjer en ekstra kode, som sørger for fremvisningen af reklamerne. Reklamerne kan fremkomme som f.eks. pop-up-vinduer eller via bannere.
Det kan være svært at fjerne adware, da det hurtigt kan sprede sig til flere programmer. Adware er ikke direkte ødelæggende, men du ved aldrig hvor du bliver taget hen, når du ved en fejl klikker på en af de mange pop-ups.

Adware og spyware er ikke det samme!

Ofte forveksles adware med spyware, hvilket ikke er korrekt. Årsagen er at adware ofte indeholder koder, der videregiver brugernes oplysninger til tredjepart uden brugerens viden eller tilladelse. Dette betegner dog ikke adware-applikationen i sig selv.

Spyware, også kaldet spionprogrammer, er en form for malware, der oftest dækker over et program eller lignende, som overvåger dine aktiviteter på internettet, som regel uden at du ved noget om det. Spyware bliver ofte brugt, til at opfange og sende dine personlige oplysninger til identitetstyve. Disse oplysninger kan være lige fra dine mails, dine loginoplysninger til dine kreditkortoplysninger.
Du kan beskytte dig selv mod spyware med forskellige antivirusprogrammer, med det kræves at disse ofte opdateres, for at kunne følge med i fremvæksten af nye spyware-programmer.

Sådan spotter du spyware

Ser du nye ændringer på din computer, som du ikke har foretaget selv, er det muligvis spyware. Dog kan du ikke altid se ændringerne. Er det synlige ændringer, vil ændringerne hovedsageligt være noget så simpelt som en ny startside i din browser, en ny værktøjslinje, pop-ups og ændrede links i browseren. Desuden kan din computer kører langsommere end normalt, hvis du er ramt af spyware. Heldigvis er spyware ikke så udbredt i dag, som tidligere.

Et rootkit kan beskrives som et eller en samling af flere hemmelige programmer, som er designet til at give fuld adgang til en computer over længere tid, imens programmet ikke er til at finde.

Rootkits er i sig selv ikke farlige. Deres eneste formål er at skjule malware og de spor, der efterlades i operativsystemet. Hvad enten dette er almindelig software eller malware-programmer.

Programmet kan åbne op for administrator-adgang til en computer eller netværk. Hackere anvender rootkit, som en bagdør ind til dit system, hvorfra de kan ændre logfiler, angribe andre maskiner på netværket og modificere eksisterende system redskaber, for at kunne holde sig skjult fra brugeren af computeren. Har en hacker først fået administrator adgang til din computer, vil hackeren kunne deaktivere dit antivirus, hvorefter der er fri adgang for hackeren.

En fuldstændig hemmelig virus

En virus kombineret med et rootkit frembringer, hvad der er kendt som en fuldstændig hemmelig virus. Rootkits er blevet mere almindelige på spywareområdet og de anvendes nu også ligeledes mere almindeligt blandt ophavsmænd til virus.
De anvendes til at skjule tilstedeværelsen af et ondsindet objekt, som trojanske heste eller keyloggers på din computer. Hvis en trussel bruger rootkit-teknologi til at skjule sig, er det meget svært at finde malwaren på din computer.

Hackerangreb, malware, ransomware mm. – hvad kan vi lære?

 

 

+45 70 25 12 01

Mandag – torsdag 8.30 – 16.00

Fredag 8.30 – 15.30

[ny_kontaktformular]

 

16. november 2023

Ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen: Hver tredje danske SMV har ikke styr på IT-sikkerheden

Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet den årlige rapport omhandlende digital sikkerhed i danske SMV’er, og selvom tallene viser en forbedring sammenlignet…

Læs indlæg
7. november 2023

Sådan Spotter Du Phishing: Beskyt Din Virksomhed

Phishing-angreb er en trussel, som enhver organisation skal være opmærksom på. Disse ondsindede forsøg på at lokke følsomme oplysninger ud…

Læs indlæg
3. september 2023

Skab tillid gennem skarp, løsningsorienteret og lydhør IT-sikkerhed

I denne digitale tidsalder, hvor vores hverdag og virksomheder i stigende grad er afhængige af teknologi, står IT-sikkerhed ikke blot…

Læs indlæg