Hackerangreb: “Det er jagtsæson”

« Tilbage

Vi kan glædeligt meddele, at vores CEO, Brian Jønch, optræder i FSR – danske revisorers nyeste kundeblad! Her fortæller han blandt andet om hackerangreb i sommerperioden, og deler råd til at beskytte sig mod hackerangreb. Vi har i den forbindelse fået lov til at dele artiklen, som vi håber i vil læse.


Pas på: Nu begynder hackernes jagtsæson

Professionelle hackere udnytter den kommende tids afslappede som­merstemning til at angribe eller forberede angreb på virksomhederne. Sådan lyder advarslen fra IT­-sikkerhedsekspert, Brian Jønch, der her deler sine bedste råd til virksomhederne.

SOMMEREN står for døren. For rigtig mange betyder det sol og afslapning og måske også en lidt mere rolig periode på arbejdet, hvor man kan sænke skuldrene. Men for de professionelle hackere, der hver dag forsøger at ramme danske virksomheder, så er sommeren travl. Det er nemlig jagtsæson. Det forklarer Brian Jønch, som er administrerende direktør i IT-virksomheden MainBrain A/S: ”Sommeren er en periode, hvor mange arbejdspladser kører i et lidt langsommere tempo, og hvor mange er væk fra kontoret. Det ved hackerne godt, og det udnytter de til enten at lave angreb eller forberede angreb, som kan udføres senere.”

Han advarer samtidig om, at særligt SMVerne kan være ekstra udsatte: ”Vi hører fra mange SMVer, at de hverken er beskyttede eller nervøse, fordi de regner med, at hackerne kun går efter de store virksomheder, der kan betale meget i eventuel løsesum eller har superinteressant data. Det er bare ikke korrekt. Hackerne er stort set ligeglade med, hvem de rammer, for de sætter bare løsesummen efter størrelsen på virksomheden. SMVerne er med andre ord lige så udsatteog ofte mere, fordi de ikke er beskyttede.”

Truslen er stor, men undervurderet

Brian Jønch vurderer, at truslen fra hackerne rammer en klar femmer på en skala fra et til fem. Og der har den ligget i et godt stykke tid. Alligevel er mangesærligt mindre virksomhederikke tilstrækkeligt opmærksomme på risikoen.

Jeg talte med en tømrer, som sagde, at nu var der ikke sket noget i 20 år, så han var ikke nervøs. Så sagde jeg, at mit tag også havde været tæt i 20 år, men nu ville jeg lige tjekke det for en sikkerheds skyld. Det var en god idé, mente hanog så kunne jeg jo sige, at det var samme tilgang, han skulle have til sin IT-sikkerhed. På den måde gav det med sikkerhed pludselig langt bedre mening for ham.”

Pluk de lavthængende frugter

MainBrain A/S er selv en virksomhed i kategorien SMV, så Brian Jønch forstår godt, at det kan virke uoverskueligt at forholde sig til hackertruslen oven i alle de andre ting, man som SMV skal håndtere.

Men heldigvis behøver det ikke at være så omfattende at beskytte sig, som mange frygter. Der er nemlig en masse lavthængende frugter, man kan plukke, pointerer han. ”Enkle ting, som at huske at genstarte computeren, opdatere anti-virus-programmer og minde kollegaerne om, at de ikke skal klikke på links fra en ukendt af- sender, kan gøre en stor forskel. Det er lidt ligesom at sætte en alarm op derhjemme – hvis indbrudstyve ser den, så går de ofte videre.”

 

 

Derudover skal man som virksomhed få afklaret, om man internt har ressourcerne til at beskytte sig. Hvis det ikke er tilfældet, bør man få hjælp til det eksternt. Det kan være den simple løsning med opdatering af systemer, men det kan også være en lidt større omgang med opdateringer, træning af medarbejdere, sikkerhedsmøder og så videre: ”Min anbefaling er, at man sætter sig ned og afklarer, hvad man har brug for. Du skal vide, at hackerne er derude, og så skal du beslutte dig for, hvad du vil investere for at mindske risikoen. Og du skal gøre det snart.”

 


Har du styr på, hvordan du vil beskytte din virksomhed mod hackerangreb? Book et møde her, og vi kan tage en dialog om, hvordan du kan undgå hackerangreb.

Book møde

 

 

15. juli 2024

IT-omkostninger: Derfor bør du medregne IT i dit årlige budget!

"Vi er jo bare en lille virksomhed" Vi hører tit, at mange virksomheder ikke har IT som en post i…

Læs indlæg
1. juli 2024

Hackerangreb: “Det er jagtsæson”

Vi kan glædeligt meddele, at vores CEO, Brian Jønch, optræder i FSR - danske revisorers nyeste kundeblad! Her fortæller han…

Læs indlæg
24. juni 2024

Hvad er en Digital Beredskabsplan og hvorfor er den vigtig?

I en verden, hvor vores afhængighed af teknologi vokser dag for dag, er det essentielt for virksomheder at have en…

Læs indlæg