Eksplosion af ransomware-angreb

« Tilbage

 

Ransomware

 

Ransomware-angreb har i 2017 for alvor gjort sit indtog i Danmark. Allerede efter blot 3 måneder har der været dobbelt så mange angreb, som i hele 2016, skriver ComputerWorld.

Hackernes evner til at udvikle ransomware, der simulerer virkeligheden går kun i en retning og det er fremad. De store og professionelle grupperinger af kriminelle er blevet mere kreative og grundige, hvilket gør ransomware til en kompleks og uigennemskuelig It-trussel, der er svær at beskytte sig imod. Desuden skal den voldsomme stigning i angreb ifølge ComputerWorld ses i lyset af, at småkriminelle har fået lettere adgang til at købe ransomware-produkter, der kan anvendes til angreb.

Ransomware-angreb skal tages alvorligt, da det både kan være dyrt og sætte virksomheden flere uger eller måneder tilbage.

Hvad skal man stille op?

Indtil der kommer en teknisk løsning på ransomware-problemet, så anbefaler ComputerWorld, at man følger nedenstående råd.

8 råd til bedre beskyttelse mod ransomware-angreb
  • Installer et ordentligt anti-virusprogram. Selvom disse programmer langtfra fanger alt, kan de være med til at tage toppen af problemet.
  • Afsøg markedet for anti-ransomware-software. En internet-søgning vil hurtigt pege dig i retning af de programmer og især noget mere kostbare hardwareløsninger, som kan bruges, hvis du føler dig specielt udsat. Dog er ingen nuværende løsninger 100% sikre, men kan medvirke til at sænke risikoen for at blive ramt at angreb.
  • Lad være med at arbejde på computeren som administrator. I stedet opretter du som administrator en bruger på pc’en, der har adgang til alle nødvendige filer og programmer, som du benytter i din hverdag. Dette skyldes, at bagmændenes krypteringskode ofte ikke kan eksekvere sig selv, når den ikke har administrationsrettigheder.
  • Installer plugins til at bremse specifikke websites. I praksis vil plugin’et kunne sættes op til at blokere indhold fra eksempelvis porno-, gambling- og gratis software-sites, der ofte er de steder, hvor ransomwaren gemmer sig.
  • Få hjælp fra krypterings-sheriffen. Det Europol-støttede projekt Crypto Sheriff indsamler kendte ransomware-metoder målrettet specifikke programmer. Du kan ved at uploade dine krypterede filer til Crypto Sheriff være så heldig, at andre har oplevet lignende angreb, og sheriffen derfor kan returnere den krypteringsnøgle, der låser din harddisk op igen. Du finder Crypto Sheriff her.
  • Tag nu den nødvendige backup, for med en backup på en ekstern harddisk har ransomware ingen effekt, da alle filer og programmer bare kan rulles tilbage fra din backup-enhed. Dog er det vigtigt, at de backup ikke ligger på desktoppen eller i eksempelvis Dropbox, for den slags drev bliver jo også krypteret under et ransomware-angreb.
  • Hold dine programmer opdaterede. Når du holder en god software- hygiejne på pc’en mindsker du risikoen for, at ransomware-angreb.
  • Brug din sunde fornuft. Det klassiske og svært håndgribelige råd skal blandt andet ses i lyset af, at nye studier viser, at op mod halvdelen af netbrugerne klikker på alle links, de får tilsendt.
    Derfor skal du oplyse dine medarbejdere/familiemedlemmer omkring faren, som er ekstra udtalt, hvis I arbejder på delte drev.

MainBrain tilbyder effektive backup-løsninger og ekstern it-partner, der sikrer at dine systemer altid er opdateret og ikke forældes. Så du er klar til at tage kampen op mod det stigende antal ransomware-angreb.

Vil I høre mere om, hvordan MainBrains kan hjælpe dig i kampen mod ransomware?

Så ring til os på tlf.: +45 7025 1201 eller via mail: info@mainbrain.dk. Vi kommer gerne ud til e

 

MainBrain

n uforpligtende snak om, hvad MainBrains kan tilbyde jeres virksomhed.

 

16. november 2023

Ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen: Hver tredje danske SMV har ikke styr på IT-sikkerheden

Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet den årlige rapport omhandlende digital sikkerhed i danske SMV’er, og selvom tallene viser en forbedring sammenlignet…

Læs indlæg
7. november 2023

Sådan Spotter Du Phishing: Beskyt Din Virksomhed

Phishing-angreb er en trussel, som enhver organisation skal være opmærksom på. Disse ondsindede forsøg på at lokke følsomme oplysninger ud…

Læs indlæg
3. september 2023

Skab tillid gennem skarp, løsningsorienteret og lydhør IT-sikkerhed

I denne digitale tidsalder, hvor vores hverdag og virksomheder i stigende grad er afhængige af teknologi, står IT-sikkerhed ikke blot…

Læs indlæg