Pladsmangel på din iPhone?

« Tilbage

 

Sommerferien er over de fleste af os, og ferie betyder ofte flere billeder. Men oplever du også, at der aldrig er plads nok på din iPhone? Hvis din iPhone kun er rustet med 16 GB intern lagerplads bliver pladsen hurtigt fyldt op med musik, videoer, apps, spil og især billeder.

Du kender det sikkert. Du skynder dig at finde iPhonen frem, klar til at tage det perfekte feriebillede, men selvfølgelig er der ikke mere plads på telefonen. Før du desperat begynder at slette alle dine billeder, så læs videre. Vi hjælper dig med at rydde op i dine data, så du er klar til ferie.

 

 

Computerworld: 5 måder at rydde op i dine data uden at slette alle dine billeder.

.

  • Musiksamling

Ryd op i din musiksamling. Ofte er der mange GB at hente ved at rydde op i mængden af gemte sange og playlister på din iPhone – uanset om de ligger i iTunes eller i Spotify.
.

  • Slet og geninstaller dine sociale media-apps

Første gang du henter apps som Facebook, Instagram, WhatsApp mm. så fylder de ofte kun 50-100 megabyte. Dog kan dette hurtigt ændre sig, da hver app gemmer billeder og videoer, når du scroller ned gennem dit nyhedsfeed. Facebooks app kan fx komme til at fylde 500 megabyte på meget kort tid.

Det er nødvendigt at slette og geninstallere appen på iPhone, da denne ikke har mulighed for at slette cache-filer i indstillinger, som Android-telefoner tilbyder.

For at danne overblik over dine filer og hvor meget plads de optager gør følgende: Gå ind i Indstillinger → Generelt → Lagring og iCloud → Lagring.
.

  • Slet vedhæftede filer i iMessage og mails

Hver gang du modtager en iMessage, gemmes billedet på din telefon. Med tiden kan der ophobes rigtig mange filer, som de fleste ikke tænker over at slette og derved optages der plads på smartphonen.

En løsning er at tjekke dine forskellige beskeder igennem og slette de filer, du ikke længere behøver. Der findes desværre ikke en ”vælg alle”-knap.

En anden løsning er at opsætte iMessage til automatisk at slette filer og billeder efter 30 dage. Dette gøres ved at gå ind i Indstillinger → iMessage → Gem beskeder. Det er dog vigtigt at huske at gemme de billeder du vil beholde i fotos, hvis du indstiller din smartphone til at slette billeder efter 30 dage eller et år.
.

  • Tjek dine podcasts

Der er mange GB at hente ved at sortere og rydde op i dine podcasts. Det er muligt både at slette podcasts manuelt i appen og via automatisk sletning af episoder efter en selvvalgt periode. Dette gøres via Indstillinger → Podcasts → begræns episoder.
.

  • Gamle magasiner især på iPads

Læser du e-magasiner på dine iPad eller iPhone, så er det en god idé at slette dine gamle magasiner løbende. Dette gøres via Indstillinger → Generelt → Lagring og iCloud. Du har mulighed for enten at vælge at slette alle downloadede elementer eller udvælge, hvor længe de skal gemmes på din enhed.
.

Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer ☺

MainBrain A/S

Tlf.: +45 7025 1201

Mail: info@mainbrain.dk.

 

16. november 2023

Ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen: Hver tredje danske SMV har ikke styr på IT-sikkerheden

Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet den årlige rapport omhandlende digital sikkerhed i danske SMV’er, og selvom tallene viser en forbedring sammenlignet…

Læs indlæg
7. november 2023

Sådan Spotter Du Phishing: Beskyt Din Virksomhed

Phishing-angreb er en trussel, som enhver organisation skal være opmærksom på. Disse ondsindede forsøg på at lokke følsomme oplysninger ud…

Læs indlæg
3. september 2023

Skab tillid gennem skarp, løsningsorienteret og lydhør IT-sikkerhed

I denne digitale tidsalder, hvor vores hverdag og virksomheder i stigende grad er afhængige af teknologi, står IT-sikkerhed ikke blot…

Læs indlæg