outlook-logo-300x150I vores serie af tips og tricks er vi nu kommet til deling af din kalender i Outlook. Denne serie af tips og tricks er som nævnt i tidligere blogindlæg opstået på baggrund af de mange spørgsmål vi får fra vores kunder, og vi elsker at besvare dem.

Tidligere har vi berørt emner som deling af SharePoint dokumenter og vedhæftning af OneDrive for Business og SharePoint dokumenter i Outlook. Men nu er tiden kommet til hvordan du deler din kalender i Outlook med dine kollegaer.

Tip 3: Deling af kalender

 Sommetider er det meget bekvemt at kunne tilgå sine kollegaers kalendere og at dine kollegaer kan tilgå din kalender. I de forgangne uger er der mange der nok har været på en lille ferie, hvor det muligvis var relevant at kunne tjekke, hvornår dine kollegaer var tilbage på kontoret.

Det kunne også være, at du skulle afholde et møde, hvor det var vigtigt at netop din kollega kunne deltage, og derfor var brugbart at kunne dobbelttjekke at han eller hun var ledig i det pågældende tidsrum.

Hvis du har manglet at kunne tilgå kollegaers kalendere, så send gerne denne lille guide videre til dem, så de kan dele deres kalender med dig på den helt rigtige måde.

Vi har lavet en trin-for-trin guide for både deling af kalendere i Windows og Mac.

6 nemme trin til Outlook kalenderdeling i Windows:

  1. Åbn ”Kalender” i Outlook
  2. Klik på ”Hjem”
  3. Klik på ”Del kalender”
  4. I den mail, som åbnes, indtast nu din kollegas navn
  5. I rubrikken ”Oplysninger” – vælg de oplysninger, din kollega skal kunne se
  6. Din kollega modtager der på en mail, hvor han/hun blot skal trykke på ”Åbn denne kalender”.

Kalenderen kan nu ses i din kollegas liste over kalendere.

7 nemme trin til Outlook kalenderdeling i Mac:

  1. Åbn ”Kalender” i Outlook
  2. Klik på ”Hjem”
  3. Klik på ”Kalendertilladelser”
  4. Klik på ”Tilføj bruger”
  5. Søg efter din kollega
  6. Rediger i tilladelsesniveau
  7. Klik ”OK”

Din kollega har nu adgang til din kalender.

Begræns adgangen

Selvom du nu har delt din kalender, kan du efterfølgende stadig begrænse adgangen for hvad dine kollegaer kan se. Dette gøres ved at vælge ”Kalendertilladelser” og derefter redigere i tilladelserne for pågældende kollega. Klik herefter ”OK”.

Skærmbillede 2016-02-29 kl. 10.39.34

OBS! Opsætningen kan se anderledes ud på en Windows.

Husk! At du også kan kategorisere dine aftaler som private, hvis du bruger denne kalender til at holde styr på dine private aftaler. Dette gøres nemmest inde i den specifikke aftale, hvor du blot skal klikke på hængelåsen i værkstøjslinjen – markeret på nedenstående billede.

Billede1

Har du flere spørgsmål?

Så kontakt os på tlf.: +45 7025 1201 eller via mail info@mainbrain.dk