Hvor god er din virksomheds sikkerhedskultur?

- Hvordan sikrer du bedst din virksomhed mod nettets mange it-trusler?

Har din virksomhed en veletableret sikkerhedskultur?

Måske har I en sikkerhedskultur, men er alle dine medarbejdere klar over, hvad jeres sikkerhedskultur indebærer? Hvis du ikke på stående fod kan svare klart JA, så har du et problem.

sikkerhedskultur

Virksomhedens it-sikkerhed er alle medarbejdernes ansvar, et ansvar der mange gange fejlagtigt placeres alene hos it-afdelingen. Lige meget hvor mange sikkerhedsprodukter it-folkene installerer, så vil det ikke alene løse problemet. Dette skyldes, ifølge tidligere PET-chef, Jakob Scharf, at det ofte er noget internt i virksomheden, der er årsagen til de fleste brud på informationssikkerheden. Fx hvis en medarbejder klikker på en forkert mail og uheldigvis får installeret ransomware, eller hvis en ansat i god tro klikker på en e-mail fra chefen og overfører penge fra virksomheden til de kriminelle.

Mange danske virksomheder griber, ifølge Jakob Scharf, sikkerhedsspørgsmålet helt forkert an:

“Virksomhederne starter simpelthen det forkerte sted. Det giver ingen mening at købe it-sikkerhedsprodukter, hvis du ikke først sørger for at have et klart overblik over, hvad du skal beskytte, og hvad du skal beskytte det fra,” siger Jakob Scharf til Computerworld (ComputerWorld).

Det første og afgørende skridt på vejen mod en bedre it-sikkerhed er, ifølge den tidligere PET-chef, at uddanne ens medarbejdere i at overveje, hvordan de bruger de sociale medier og hvad de deler på disse medier, hvilke mails de klikker på og hvem der har adgang til hvilke data og fra hvilke enheder.

Løsningen på problemet

Det bedste du og din virksomhed kan gøre, er derfor at etablere en sikkerhedskultur, der implementeres på alle niveauer i virksomheden, så alle er 100% klar over, hvilke foranstaltninger der er nødvendige at tage for at sikre jer bedst muligt. Det er vigtigt, at der bliver fastlagt nogle klare retningslinjer for, hvem der har adgang til hvad og fra hvilke enheder, og at der etableres tydelige arbejdsgange for, hvordan alle i virksomheden skal agere i forskellige situationer.

Nu er det tid til at undersøge mulige it-sikkerhedsprodukter

Når ovenstående sikkerhedskultur er etableret, er det tid til at fokusere på, hvilke it-sikkerhedsprodukter, der kan hjælpe dig og din virksomhed med at sikre jer imod eksterne trusler fra nettets mange cyberkriminelle.

Sikkerhedskultur 1

MainBrain står altid klar med en sikker og holdbar løsning til dig og din virksomhed

Ring til os allerede i dag på tlf.: +45 70 25 12 01 eller via mail: info@mainbrain.dk.

Vi kommer gerne ud til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe netop din virksomhed.