Smishing udnytter SMS’er til at stjæle dine oplysninger. Læs hvordan du spotter svindelbeskeder og beskytter dig mod denne voksende trussel!
Svindlere benytter SMS’en som en genvej til at lokke følsomme informationer ud af godtroende brugere. Denne metode kaldes smishing. Smishing er et udtryk, som er lånt fra phishing (svindel e-mails).
SMS’en har været der lang tid før, smartphonen blev til. Derfor er det ikke unormalt, at den enkelte bruger har større tiltro til, at SMS’er er mere legitime end eksempelvis beskeder via nyere applikationer.
Eftersom smishing og phishing minder meget om hinanden, har begge fuptyper dét tilfælles, at de prøver at lokke følsomme informationer ud af dig.
Dog stiller størstedelen af e-mailudbydere et spamfilter til rådighed, som hjælper dig med at frasortere de fleste fupmails på forhånd. Dette gør sig desværre ikke gældende for beskedindbakken på din smartphone.
Sådan gennemskuer du en SMS, der lugter af smishing
Er du i tvivl om, hvorvidt en SMS er et forsøg på smishing, kan et hurtigt kig på følgende indikatorer hjælpe dig godt på vej:
Skræmmetaktikken
Mange svindlere benytter sig af skræmmetaktikken, da det på sin vis også er et strategisk markedsføringsværktøj. Hvis forbrugeren bliver skræmt til at købe eller investere i noget, fordi alternativet er værre, er forbrugeren tilbøjelig til at hoppe med på vognen af bar frygt.
Denne taktik benytter smishing svindlerne sig af på samme måde som ovenstående eksempel – bare over mobilen i stedet.
Hvis en SMS forsøger at skræmme dig til at følge et vedhæftet link, skal du lade være med at trykke på linket. Denne besked er med garanti en fup-besked. Disse links kan yderligere være forkortede, så du ikke kan se på URL’en, hvilket domæne den fører dig videre til.
Dårligt sprogbrug
Det er ikke unormalt at opleve et dårligt formuleret dansk sprog i SMS’er. Denne type af forsøg på smishing er lavet af svindlere fra udlandet (der formentlig har brugt Google Oversæt til ukendelighed). Dog ses der også smishing forsøg, hvor sproget er fint formuleret, så her skal du være ekstra opmærksom på afsenderen.
Forhold dig ALTID kritisk til afsenderen! Forventer du ikke en besked fra vedkommende, og/eller er sproget dårligt formuleret, skal du lade være med at følge instrukserne.
Er sproget fint formuleret, men indeholder et link fra en afsender, du ikke forventer en besked fra, skal du være ekstra opmærksom. Kontakt eventuelt afsenderen direkte via et opkald for at sikre dig, at det i virkeligheden er dem, der vil have fat i dig, da svindlerne efterhånden er gode til at efterligne legitime afsendere som blandt andet SKAT.
Du har vundet en konkurrence!
Får du – ud af det blå – en SMS om, at du har vundet en konkurrence (som du i øvrigt aldrig har deltaget i), bør alle alarmklokker ringe. Dette er et tydeligt tegn på et forsøg på smishing. Hvis du fornemmer, at noget er for godt til at være sandt, så er det i størstedelen af tilfældene det også (eksempelvis som de pop-ups, du formentlig har oplevet i siderne af din computerskærm, når du besøger bestemte hjemmesider). De få tilfælde, hvor det er legitimt, at du har vundet noget, hvor du selv har tilmeldt dig konkurrencen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil du blive kontaktet personligt – ofte via telefon – af samme årsag.
Lad nu for guds skyld være med at klikke på diverse pop-ups eller links på SMS’er, som påstår du er den heldige vinder ud af 2.000.000 deltagere, der har vundet en splinterny iPhone 11 eller MacBook Pro fra din lokale indkøbsmand, når du ikke har tilmeldt dig én eneste konkurrence de seneste tre måneder. Der kommer intet godt ud af det.
Generelle forholdsregler mod smishing
Har du fået tilsendt en fup-besked fra en ukendt afsender, er det altid en god idé at slette den hurtigst muligt. På denne måde undgår du, at du ved et uheld får klikket på SMS’en eller endda kommer til at klikke på det inficerede og ondsindede link, der er vedhæftet beskeden.
Du kan anmelde fup-beskedens afsender
Fup-beskeder kan komme i mange forskellige afskygninger. Af denne grund varierer det også, hvilken instans du hermed skal klage til.
Smishing forsøg, der prøver at få fat i dine penge og/eller personlige oplysninger, går under kategorien ’bedrageri’, og skal meldes til politiet. I denne forbindelse er det vigtigt, at du husker at oplyse afsenderens navn, mailadresse og lignende – alt, som vil kunne hjælpe politiet med at finde frem til svindleren bag plottet.
Er der tale om falske reklamer, som du enten har modtaget via mail eller SMS, og hvis du vel og mærke ikke har bedt om disse reklamer, skal du kontakte forbrugerombudsmanden.
Hvad kan du gøre for at beskytte din virksomhed mod smishing?
Smishing er blot én af mange forskellige veje, som hackere bruger i forsøget på at bryde gennem din IT-sikkerhed til at få fat i dine følsomme oplysninger og på længere sigt penge.
Derfor er det vigtigt, at din virksomhed har en god IT-sikkerhedskultur, så du sikrer dig, at alle forstår, hvordan de skal begå sig med elektronikken i hverdagen.
På denne måde gør I jeres for at minimere risikoen for at blive offer for et cyberangreb og derved miste både tid og penge.
