Hvad koster et hackerangreb? 

Et hackerangreb kan koste langt mere end de fleste virksomheder forventer. 

Ikke fordi hackerne nødvendigvis kræver millioner i løsesum. 

Men fordi virksomheden pludselig ikke kan arbejde. 

Mailen virker ikke. Ordresystemet er utilgængeligt. Medarbejderne kan ikke få adgang til dokumenter. Kunderne venter på svar. 

De største omkostninger opstår ofte bagefter. Produktionen står stille. Medarbejdere kan ikke arbejde. Kunder oplever forsinkelser. Ledelsen bruger tid på krisehåndtering. Og i nogle tilfælde kan virksomheden miste data, kunder eller omsætning, som aldrig kommer tilbage. 

Derfor er spørgsmålet ikke kun, hvad et hackerangreb koster på papiret. Det relevante spørgsmål er, hvad et angreb koster for virksomhedens drift, vækst og stabilitet. 

De direkte omkostninger ved et hackerangreb 

Når en virksomhed bliver ramt af ransomware, phishing eller et andet cyberangreb, er der ofte en række umiddelbare udgifter. 

Det kan blandt andet være: 

• Genoprettelse af systemer og data  

• Ekstern IT-assistance  

• Undersøgelse af hændelsen  

• Udskiftning af kompromitterede enheder  

• Juridisk rådgivning  

• Eventuel anmeldelse og dokumentation  

Mange fokuserer naturligt på løsesummen, når ransomware er involveret. Men i praksis er løsesummen ofte kun en del af regningen. 

Selvom virksomheden betaler, er der ingen garanti for, at data bliver genskabt korrekt, eller at angriberne ikke vender tilbage senere. Derfor anbefaler myndigheder og sikkerhedseksperter generelt ikke at betale løsesum. 

For de fleste virksomheder ligger de største omkostninger et andet sted. 

Driftstop er ofte den største udgift 

Forestil dig, at medarbejderne ikke kan logge ind mandag morgen. 

Mail fungerer ikke. Filer kan ikke åbnes. ERP-systemet er utilgængeligt. Kundedata er låst. Produktion eller levering stopper. 

Selv få timers nedetid kan få konsekvenser. 

I mange SMV’er er salg, levering, kundeservice og økonomi afhængige af de samme systemer. 

Når de systemer ikke fungerer, stopper store dele af forretningen samtidig. 

Hvis en virksomhed med 30 medarbejdere mister en hel arbejdsdag, kan omkostningen hurtigt løbe op i titusindvis af kroner i løn, tabt produktion og forsinkede leverancer.

Forestil dig en virksomhed med 40 medarbejdere. Mandag morgen kan ingen logge ind. Kundedata er utilgængelige. Ordresystemet er nede. Backupen viser sig at være flere dage gammel. 

Efter tre dages nedetid har virksomheden ikke blot mistet produktivitet, men også forsinket leverancer, udskudt fakturering og brugt betydelige ressourcer på genopretning. 

Det gælder særligt virksomheder, hvor: 

• Produktion afhænger af digitale systemer  

• Ordrebehandling sker digitalt  

• Kundeservice er afhængig af adgang til data  

• Dokumentation og kvalitetssikring håndteres elektronisk  

For virksomheder der ikke har fået et sikkerheds- og sårbarhedstjek, kan selv få timers nedetid få mærkbare konsekvenser. 
 

Hvad koster tabt tillid? 

Mange virksomheder undervurderer de langsigtede konsekvenser af et hackerangreb. 

Hvis kunder, samarbejdspartnere eller leverandører mister tillid til virksomhedens evne til at beskytte data, kan det påvirke relationerne længe efter, at systemerne er gendannet. 

For nogle virksomheder er konsekvensen begrænset.

Eksempelvis:

Hvis en kunde får besked om, at virksomheden har mistet adgang til sine systemer i flere dage, opstår der hurtigt spørgsmål: 

Kan de levere som aftalt? 

Har de styr på vores data? 

Hvad sker der næste gang? 

Særligt virksomheder, der arbejder med følsomme oplysninger eller er en del af større leverandørkæder, oplever i stigende grad krav til dokumenteret IT-sikkerhed. 

Vil du læse mere om dokumentation og sikkerhedskrav? Læs vores indlæg om IT-outsourcing som sikkerhedsstrategi her. 

Hvad hvis data ikke kan genskabes? 

Mange virksomheder tror, at de har backup. 

Men når et angreb rammer, viser det sig nogle gange, at backupen ikke virker som forventet. 

Vi ser jævnligt virksomheder, hvor: 

• Backup ikke er blevet testet  

• Vigtige data ikke indgår i backupen  

• Gendannelsen tager længere tid end forventet  

• Ingen ved præcist, hvordan systemerne skal genoprettes  

Det betyder, at et angreb ikke kun bliver et sikkerhedsproblem. Det bliver et driftsproblem. 

Hvis centrale dokumenter, økonomidata, kundehistorik eller projektfiler forsvinder permanent, kan konsekvenserne være betydelige. 

Derfor handler backup ikke kun om at have en kopi af data. Det handler om at kunne komme tilbage i drift inden for en acceptabel tidsramme. 

De skjulte omkostninger bliver ofte overset 

Et hackerangreb rammer sjældent kun IT-afdelingen. De skjulte omkostninger er ofte større. 

Pludselig skal ledelsen prioritere mellem kundedialog, drift, medarbejderinformation og teknisk genopretning. 

Samtidig forventer kunder og samarbejdspartnere svar på, hvornår virksomheden er tilbage i normal drift. 

Et alvorligt hackerangreb kan derfor påvirke hele organisationen – ikke kun IT-afdelingen. 

Hvis sikkerhed, dokumentation og beredskab allerede er på plads, bliver konsekvenserne typisk mindre. 
Hvis virksomheden først skal finde svarene under selve angrebet, bliver både omkostninger og nedetid ofte højere. 

Hvorfor bliver SMV’er ramt? 

Mange ejerledere tænker stadig: 

“Vi er for små til at være interessante.” 

Desværre fungerer cyberkriminalitet sjældent sådan. 

De fleste angreb er automatiserede. Angriberne leder ikke nødvendigvis efter bestemte virksomheder. De leder efter sårbarheder. 

Det kan være: 

• Manglende multifaktor-login  

• Uopdaterede systemer  

• Svage adgangskoder  

• Manglende overvågning  

• For brede brugerrettigheder  

Hvis døren står åben, er virksomhedens størrelse ofte mindre vigtig. 

Derfor handler moderne IT-sikkerhed ikke kun om antivirus. Det handler om lag af sikkerhed, løbende vedligeholdelse og klare processer. 

Vil du læse mere om moderne trusler? Læs vores indlæg om cybersikkerhed for virksomheder her. 

Hvad koster det ikke at investere i IT-sikkerhed? 

Mange virksomheder spørger: 

“Hvad koster bedre IT-sikkerhed?” 

Men ofte er det lige så relevant at spørge: 

“Hvad koster det, hvis vi ikke gør noget?” 

Når virksomheder udsætter sikkerhedsforbedringer år efter år, sker det ofte, fordi risikoen føles teoretisk. 

Men konsekvenserne bliver meget konkrete den dag, et angreb rammer. 

IT-sikkerhed er derfor ikke kun en teknisk investering. Det er en investering i driftssikkerhed, stabilitet og virksomhedens evne til at levere til kunderne. 

Sådan reducerer du risikoen 

Ingen kan garantere, at en virksomhed aldrig bliver udsat for et cyberangreb. 

Men konsekvenserne kan reduceres markant. 

Start med at få svar på disse spørgsmål: 

• Er multifaktor-login aktiveret?  

• Er backup testet og dokumenteret?  

• Er adgangsrettigheder gennemgået?  

• Bliver systemer opdateret løbende?  

• Har virksomheden en plan for håndtering af et cyberangreb?  

• Er der overblik over kritiske systemer og data?  

Hvis svaret er nej til flere af punkterne, er der sandsynligvis områder, der bør prioriteres. 

Den største regning kommer ofte bagefter 

Når virksomheder spørger, hvad et hackerangreb koster, tænker de ofte på løsesummen. 

Men de største omkostninger er ofte driftstop, tabt produktivitet, mistet tillid og tid brugt på genopretning. 

Jo mere virksomheden er afhængig af IT, desto større bliver konsekvenserne. 

Derfor bør spørgsmålet ikke kun være, hvad et hackerangreb koster. Det bør også være, hvad virksomheden gør i dag for at reducere risikoen i morgen.  

Har I brug for et stærkere IT-fundament? 

Hos MainBrain hjælper vi virksomheder med at identificere sårbarheder, styrke IT-sikkerheden og skabe et mere robust IT-setup.
Er du i tvivl om, hvor sårbar din virksomhed er og hvor I kan optimere? Så kan en gennemgang af jeres nuværende IT-miljø være et godt sted at starte. 

Kontakt os her, for en uforpligtende gennemgang af jeres nuværende IT-setup.