fbpx

MENU

Menu ikon
/
/
Beskyt din computer mod virusangreb på ingen tid

February 28, 2020

Undgå virusangreb med enkle trin og beskyt din computer mod cybertrusler. Få de bedste sikkerhedstips her!

Du behøver ikke at være en guru inden for IT-sikkerhed for at holde din computer fri for virusangreb.

Op imod 90% af de virusangreb, der typisk inficerer den almindelige brugers computer, kan du sikre dig imod ved blot at følge enkelte – og faktisk meget simple – forholdsregler.

I denne artikel vil vi komme nærmere ind på nogle af disse forholdsregler, som kan tages i brug i hverdagen, hvis du vil minimere chancerne for at blive offer for virusangreb og anden cyberkriminalitet.

Læs mere om antivirus her.

 

Tre gode fif til at undgå virusangreb

  • Åben aldrig vedhæftninger på mails fra afsendere, du ikke kender eller forventer mails fra

Du kan ikke længere verificere afsenderen på baggrund af vedkommendes mailadresse. De cyberkriminelle, som står bag et virusangreb, er efterhånden blevet så kloge, at de nemt kan forfalske afsendernavnet, så det ligner, at den kommer fra din chef, din kollega, din partner eller andre – og alt dette på godt formuleret dansk.

Forventer du derfor ikke en mail med en vedhæftet fil fra vedkommende, bør alle dine alarmklokker ringe, og hvis du virkelig er i tvivl om, hvorvidt mailen fra SKAT er legitim eller ej, så hellere foretag et opkald for meget end et for lidt.

 

  • Brug inkognitetilstand og reducer sandsynligheden for virusangreb

Ligesom eksemplet oven for, hvor andre identiteter kan forfalskes, står din identitet altså lige så meget for skud. Når du surfer på internettet, afsætter du nogle ”fodspor” på eksempelvis de hjemmesider, du besøger, hvilke hackere nemt kan opsnuse og bruge det til at lave et virusangreb.

Ved at benytte dig af din internetbrowsers privatlivsindstillinger (inkognitotilstand) fratager du hackeren muligheden for at komme i besiddelse af dine private oplysninger via hjemmesider, hvilket markant reducerer risikoen for virusangreb.

 

  • Hold din software opdateret

Vi har sagt det mange gange før, og vi siger det gerne igen – hold nu din software opdateret. For dig, der ikke ved, hvad software er, så er det en betegnelse for alle de ’bløde’ egenskaber ved en computer – altså selve programmerne, operativsystemet og lignende på enheden. Hardware er modsat software det ’hårde’ ved computeren – altså alt det fysiske, der tilknyttes en computer (router, mus, tastatur, grafikkort m.m.).

Når pop-up’en nede i højre hjørne dukker op med ”Softwareopdatering tilgængelig til program X”, så opdatér for guds skyld din software med det samme i stedet for at udskyde det ved at trykke på den klassiske ”Påmind mig senere”-knap. Det bliver hurtigt en vane, og du glemmer formentlig alt om det, lige indtil næste gang den popper op med samme besked, og du igen trykker på ”Påmind mig senere”, fordi det ikke lige passer ind i din dagsorden.

Softwareopdateringer popper oftest op, når der har været fejl og mangler ved den eksisterende software, så opdaterer du ikke din software, er du langt mere blottet for virusangreb, da der vil være ”huller i fortet”.

I samme sekvens kan du med fordel slette programmer eller anden software, som du ikke benytter dig af længere. På denne måde bliver du fri for at skulle holde dem opdaterede med jævne mellemrum, og du sparer samtidig hukommelsesplads på din computer, hvilket den vil takke dig for.

 

Er du i tvivl?

Kunne du tænke dig at vide mere om virusangreb, og hvordan du bedst muligt kan undgå virusangreb? Book en uforpligtende samtale her.

 

Brian Jønch

CEO / Ansvarlig for salg & ledelse
Email: bj@mainbrain.dk
Tlf: +45 7025 1201

Læs vores nyeste artikler

Cybersikkerhed: 16 spørgsmål, der kan styrke din organisation

Er din organisation på forkant med cybersikkerheden?

Sådan fikser du de mest almindelige computerproblemer

Oplever du problemer med din computer? Læs vores bedste tips til, hvordan du løser de mest almindelige computerproblemer.

Ni danske virksomheder på hackeres liste – hvad nu? 

Det lyder skræmmende, men du kan plukke de lavthængende frugter, med de her 3 simple tips.

Vil du kontaktes om IT-service eller IT-sikkerhed?

Lad os hjælpe dig med at optimere jeres arbejdsprocessor, og sikre jeres data

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på relevante nyheder i IT branchen