MENU

Menu ikon
/
/
Beskyt virksomheden mod svindel: Styrk jeres identitetskontrol

November 16, 2026

Hvordan beskytter I virksomheden mod svindel, når CPR-oplysninger kan være lækket? Se, hvordan danske SMV’er kan styrke identitetskontrollen.

En kunde ringer til virksomheden og vil ændre sine betalingsoplysninger.

Personen kan oplyse navn, adresse og CPR-nummer. Måske kender vedkommende også kundens telefonnummer eller andre oplysninger, der får henvendelsen til at virke troværdig.

Er det nok til, at medarbejderen gennemfører ændringen?

Det korte svar er nej.

I oktober blev uvedkommende oplysninger om cirka 8,8 millioner registrerede personer tilgængelige gennem misbrug af en dansk virksomheds adgang til CPR-systemet. [Past Chat…exical-tex | Chat]

For danske SMV’er viser hændelsen, hvorfor det ikke længere er nok, at en kunde eller leverandør kan oplyse de rigtige persondata. Hvis I vil beskytte virksomheden mod svindel, skal medarbejderne kunne kontrollere, hvem der faktisk står bag en henvendelse.

At en person kender de rigtige oplysninger, er derfor ikke det samme som, at personen er den, vedkommende udgiver sig for at være.
Det stiller nye krav til de procedurer, virksomheder bruger, når kunder, medarbejdere eller leverandører skal identificeres.

Hvorfor er det relevant for danske SMV’er?

Mange mindre og mellemstore virksomheder tænker måske ikke på identitetskontrol som en del af deres cybersikkerhed.
Men prøv at se på nogle almindelige situationer:
  • En kunde beder om at få ændret et kontonummer.
  • En leverandør sender nye betalingsoplysninger.
  • En medarbejder beder om at få ændret sine bankoplysninger.
  • En kunde vil have adgang til oplysninger eller dokumenter.
  • En person ringer til support og beder om at få nulstillet sin adgang.
  • En kontaktperson beder om at få ændret mailadresse eller telefonnummer.
Fælles for situationerne er, at medarbejderen skal træffe en beslutning:

Er personen virkelig den, vedkommende siger, at vedkommende er?

 

Hvis kontrollen alene består i at spørge efter oplysninger, som en svindler potentielt kan have fundet eller fået adgang til, er kontrollen ikke stærk nok.
Det er her, en hændelse med lækkede personoplysninger kan udvikle sig fra et dataproblem hos én virksomhed til en sikkerhedsrisiko hos mange andre virksomheder.

CPR-nummeret er en oplysning, ikke en adgangskode

CPR-nummeret bruges mange steder som en entydig identifikator.

Men der er en vigtig forskel på at identificere en person og autentificere en person.

Et CPR-nummer kan fortælle, hvilken person en sag eller oplysning vedrører. Men kendskab til nummeret beviser ikke i sig selv, at personen i telefonen eller bag en mail faktisk er denne person.
Den samme logik gælder for eksempelvis:
  • adresse
  • telefonnummer
  • fødselsdato
  • kundenummer
  • tidligere ordreoplysninger
  • stilling og arbejdsplads

En svindler, der har samlet flere af disse oplysninger, kan fremstå overbevisende.

Det betyder, at virksomheder bør være varsomme med kontrolspørgsmål som:
“Kan du lige oplyse dit CPR-nummer, så jeg kan bekræfte din identitet?”
Personen kan sagtens kende svaret uden at være den rigtige person.

Risikoen er social engineering

Cyberangreb handler ikke kun om at bryde gennem firewalls eller installere malware.

Nogle gange er det langt nemmere at angribe en virksomhed gennem medarbejderne.

Her bruges social engineering, hvor en svindler forsøger at manipulere en medarbejder til at udlevere oplysninger, give adgang eller gennemføre en handling.

Jo mere svindleren ved på forhånd, desto mere troværdig bliver henvendelsen.
Forestil jer eksempelvis denne samtale:
“Hej, det er Peter Jensen. Jeg skal have ændret den konto, I udbetaler til. Mit CPR-nummer er XXXXXX-XXXX, og min adresse er…”
Hvis alle oplysninger stemmer, kan medarbejderen naturligt opfatte personen som legitim.
Men de korrekte oplysninger kan netop være dét, der gør svindlen effektiv.

Hvad kan konsekvensen være?

Konsekvensen afhænger af, hvilken handling svindleren forsøger at få virksomheden til at gennemføre.
Det kan eksempelvis føre til:

Betalinger til den forkerte konto

Hvis bankoplysninger ændres uden tilstrækkelig kontrol, kan efterfølgende betalinger blive sendt direkte til svindleren.

Uautoriseret adgang

En svindler kan bruge personoplysninger som led i et forsøg på at få nulstillet en adgangskode eller ændret kontaktoplysninger.

Udlevering af fortrolige oplysninger

En medarbejder kan blive overbevist om at sende dokumenter eller oplysninger til en person, der tilsyneladende kan dokumentere sin identitet.

Misbrug af kunde- eller medarbejderkonti

Hvis virksomhedens identitetskontrol er svag, kan en angriber forsøge at overtage en eksisterende relation frem for at angribe virksomhedens IT-systemer direkte.

Den centrale risiko er derfor ikke CPR-nummeret i sig selv.
Risikoen opstår, hvis virksomhedens procedurer behandler oplysninger, andre kan kende, som bevis på identitet.

Et relevant spørgsmål til ledelsen: Hvad accepterer I som identitetsbevis?

Det behøver ikke være kompliceret at forbedre sikkerheden.

Første skridt er at finde ud af, hvordan virksomheden faktisk arbejder i dag.

Ledelsen bør blandt andet spørge:
✓ I hvilke situationer kontrollerer vi en persons identitet?
✓ Hvilke oplysninger bruger medarbejderne til kontrollen?
✓ Kan disse oplysninger være kendt af andre?
✓ Hvilke ændringer kan en kunde, medarbejder eller leverandør få gennemført via telefon eller mail?
✓ Har vi en ekstra kontrol ved økonomiske eller sikkerhedsmæssigt kritiske ændringer?

✓ Ved medarbejderne, hvornår de skal stoppe processen og kontrollere henvendelsen på en anden måde?

Det afgørende er, at proceduren er tydelig.
Medarbejderen skal ikke stå midt i en mistænkelig henvendelse og selv skulle vurdere, hvad der er sikkert nok.

Sådan kan SMV’er styrke identitetskontrollen

Der findes ikke én identitetskontrol, der passer til alle situationer. Kontrollen bør afspejle risikoen ved den handling, personen ønsker gennemført.
Men der er nogle grundprincipper, de fleste virksomheder kan arbejde ud fra.

1. Brug ikke CPR-nummer og andre kendte oplysninger som eneste kontrol

Navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og CPR-nummer bør ikke alene give adgang til at gennemføre kritiske ændringer.

2. Indfør ekstra kontrol ved kritiske ændringer

Jo større konsekvensen kan være, desto stærkere bør kontrollen være.
Det gælder eksempelvis ændring af:
  • bankoplysninger
  • betalingsmodtager
  • administratorrettigheder
  • adgangsoplysninger
  • mailadresse til nulstilling af adgang
  • andre sikkerheds- eller kontaktoplysninger

3. Kontrollér via en eksisterende kanal

Hvis en person ringer fra et nyt nummer og anmoder om en kritisk ændring, kan medarbejderen eksempelvis afslutte samtalen og kontakte personen via de kontaktoplysninger, virksomheden allerede har registreret.
På den måde er det ikke den person, der henvender sig, som selv bestemmer kontrolkanalen.

4. Brug to-personers kontrol, hvor konsekvensen er stor

Ved væsentlige ændringer kan det være relevant, at én medarbejder ikke kan gennemføre ændringen alene.
Det gælder især processer, der kan føre til større økonomiske tab.

5. Gør proceduren let at følge

En god sikkerhedsprocedure skal også fungere på en travl tirsdag eftermiddag.
Medarbejderne bør hurtigt kunne se:
Denne type ændring kræver denne type kontrol.
Hvis processen er for kompliceret, øges risikoen for, at den bliver omgået.

Det handler ikke kun om IT

Det er fristende at betragte lækkede personoplysninger som et problem for den virksomhed, hvor hændelsen fandt sted.
Men konsekvensen kan række længere.
Når personoplysninger bliver tilgængelige for uvedkommende, kan de bruges til at gøre efterfølgende svindelforsøg mere troværdige.

Derfor er identitetskontrol ikke kun et spørgsmål for IT-afdelingen.

Det er også relevant for økonomi, kundeservice, administration, HR og andre medarbejdere, der kan ændre oplysninger, godkende betalinger eller give adgang til data og systemer.

Den vigtigste kontrol er derfor ikke, hvor mange oplysninger personen kan oplyse om sig selv. Det er, om virksomheden har en sikker metode til at bekræfte, hvem der faktisk står bag henvendelsen.

Start med én konkret gennemgang

I behøver ikke begynde med et stort sikkerhedsprojekt.

Tag i stedet de situationer, hvor en falsk identitet kan få størst konsekvens for virksomheden.

Spørg:

Hvad kan en svindler få os til at ændre eller udlevere, hvis vedkommende kender de rigtige oplysninger om en kunde, medarbejder eller leverandør?

 

Hvis svaret er betalinger, adgang til systemer, personoplysninger eller andre kritiske ændringer, er det et godt sted at starte.
For når personoplysninger kan være kommet i de forkerte hænder, skal sikkerheden ikke afhænge af, hvad personen ved.
Den skal afhænge af, hvordan I bekræfter, hvem personen er.

 

Tal med MainBrain, og få afklaret jeres setup.

Få en konkret anbefaling til jeres IT-sikkerhed →

Book en uforpligtende samtale med MainBrain.

Brian Jønch

CEO / ansvarlig for salg & ledelse
Email: bj@mainbrain.dk
Tlf: +45 7025 1201

Læs vores nyeste artikler

Beskyt virksomheden mod svindel | CPR og identitetskontrol

Hvordan beskytter I virksomheden mod svindel, når CPR-oplysninger kan være lækket? Se, hvordan danske SMV’er kan styrke identitetskontrollen.

Cyberangreb mod kølesystemer: Har I styr på jeres internetforbundne udstyr?

Cyberangreb mod kølesystemer viser risikoen ved internetforbundet udstyr. Se, hvad OT-sikkerhed betyder, og hvordan jeres virksomhed beskytter driften.

Kritiske PHP-sårbarheder: Er jeres virksomhed berørt?

Kritiske PHP-sårbarheder bliver allerede udnyttet. Se, hvem der kan være berørt, og hvad jeres virksomhed bør få afklaret og opdateret nu.

Vil du kontaktes om IT-service eller IT-sikkerhed?

Lad os hjælpe dig med at optimere jeres arbejdsprocessor, og sikre jeres data

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på relevante nyheder i IT branchen