Den 2. november oplyste Styrelsen for Samfundssikkerhed følger sagen om cyberangreb mod køle- og frysesystemer i Europa, at styrelsen følger situationen og undersøger, om danske virksomheder er berørt. Samtidig advarer styrelsen om, at lignende angreb kan ske i Danmark. [samsik.dk]

For danske SMV’er handler sagen om langt mere end kølediske og supermarkeder.

Mange virksomheder har teknisk udstyr, der er koblet til internettet, så det kan overvåges, styres eller serviceres på afstand. Det kan være produktionsudstyr, ventilation, køl og frys, energistyring, adgangskontrol, alarmer eller andre tekniske installationer.

Internetforbindelsen giver virksomheder og leverandører nye muligheder for effektiv drift og fjernservice. Men den betyder også, at udstyr, som tidligere var isoleret fra omverdenen, kan blive en del af virksomhedens digitale angrebsflade.

Derfor bør danske SMV’er ikke kun have styr på sikkerheden omkring computere, mails og Microsoft 365. De bør også vide, hvilket teknisk udstyr der er forbundet til internettet, hvordan det er beskyttet, og hvem der har ansvaret for sikkerheden.

Hvad er OT-sikkerhed?

OT står for Operational Technology, på dansk operationel teknologi.

Hvor almindelig IT typisk bruges til at behandle information og data, bruges OT til at overvåge og styre fysiske processer og udstyr.

For en dansk SMV kan det eksempelvis være:

• produktionsmaskiner
• køle- og fryseanlæg
• ventilations- og klimaanlæg
• bygningsstyring
• adgangskontrol og alarmsystemer
• energistyring
• pumper og tekniske installationer lager- og logistikudstyr

OT-sikkerhed handler om at beskytte disse systemer mod uautoriseret adgang, manipulation og driftsforstyrrelser.

Sveriges nationale cybersikkerhedscenter fremhæver netop, at mange OT-miljøer anvender ældre teknologi, samtidig med at systemerne bliver stadig mere forbundne. Det kan gøre sikkerhedsopdateringer vanskeligere og samtidig øge angribernes muligheder for at få adgang. [ncsc.se]

Hvorfor er OT-sikkerhed vigtigt for SMV’er?

Et køleanlæg eller en produktionsmaskine kan have været i drift i mange år. Men måden, udstyret anvendes på, kan have ændret sig.

En installatør kan eksempelvis have fjernadgang til virksomhedens ventilation. En servicepartner kan overvåge køleanlægget på afstand. Produktionsudstyr kan sende driftsdata til en ekstern leverandør.

Det giver driftsmæssige fordele, men stiller samtidig krav til sikkerheden.

Særligt ældre udstyr kan være vanskeligt at opdatere eller være baseret på software, der ikke længere supporteres. Hvis udstyret samtidig er tilgængeligt fra internettet, øges risikoen.

Den aktuelle sag viser derfor en problemstilling, som er relevant langt ud over supermarkeder: Teknisk udstyr bliver også en del af virksomhedens IT-sikkerhed, når det kobles på et digitalt netværk.

Hvad kan konsekvensen være?

Når almindelig IT bliver ramt af et cyberangreb, handler konsekvenserne ofte om utilgængelige systemer, stjålne data eller ransomware.

Når OT bliver kompromitteret, kan konsekvenserne ramme selve driften.

Afhængigt af virksomhed og system kan det blandt andet betyde:

• stop eller forstyrrelser i produktionen
• ødelagte varer eller materialer
• forsinkede leverancer
• problemer med adgang, ventilation eller andre kritiske funktioner
• ekstra omkostninger til teknikere, fejlsøgning og genetablering
• påvirkning af andre systemer på virksomhedens netværk

For et supermarked kan problemer med køle- og frysesystemerne hurtigt påvirke varer og drift. For en produktionsvirksomhed kan det være en maskine eller et styringssystem, der er forretningskritisk.

OT-sikkerhed handler derfor ikke kun om cybersikkerhed. Det handler også om virksomhedens evne til at opretholde driften.

5 områder, I bør have styr på

De aktuelle angreb er en god anledning til at kontrollere virksomhedens egne OT-systemer og internetforbundne installationer.

1. Er udstyret direkte tilgængeligt fra internettet?

Fjernadgang kan gøre service og overvågning langt lettere. Men udstyr bør ikke være direkte eksponeret mod internettet uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Styrelsen for Samfundssikkerhed følger sagen om cyberangreb mod køle- og frysesystemer i Europa anbefaler konkret virksomheder at undersøge, om køle-, fryse- eller tilhørende styringssystemer er direkte tilgængelige fra internettet. Styrelsen anbefaler også at overveje at afbryde eller begrænse direkte internetadgang, hvor det kan ske uden at påvirke kritiske funktioner. [samsik.dk]

2. Er udstyret fortsat supporteret og opdateret?

OT-udstyr har ofte en længere levetid end almindeligt IT-udstyr.

Derfor bør virksomheden vide:

• hvilken producent og model der er tale om
• hvilken software eller firmware udstyret anvender
• om det fortsat supporteres
• om relevante sikkerhedsopdateringer er installeret
• hvem der har ansvaret for fremtidige opdateringer

Den danske myndighed anbefaler virksomheder konkret at sikre, at berørt udstyr har relevante sikkerhedsopdateringer. [samsik.dk]

3. Hvordan er fjernadgangen sikret?

Hvis en installatør eller serviceleverandør skal kunne tilgå udstyret udefra, bør fjernadgangen ske gennem en kontrolleret løsning.

AK-System Manager cybersecurity: Mandatory requirements and recommended best practices fra Danfoss, opdateret i oktober 2026, angiver eksempelvis, at virksomhedens System Managers ikke må forbindes direkte til offentligt internet eller andre usikre åbne netværk. Fjernadgang skal beskyttes med en sikker VPN med en deny-by-default-politik. [assets.danfoss.com]

Det konkrete setup afhænger af systemet, men princippet er det samme: Fjernadgang skal være kontrolleret og begrænset til dem, der har behov for den.

4. Er OT adskilt fra resten af netværket?

Et køleanlæg, adgangssystem eller en produktionsmaskine behøver ikke nødvendigvis at kunne kommunikere frit med medarbejdernes computere eller virksomhedens gæstenetværk.

Ved at segmentere netværket kan virksomheden styre, hvilke systemer der må kommunikere med hinanden. Det kan begrænse konsekvenserne, hvis en enhed bliver kompromitteret.

Danfoss anbefaler blandt andet segmentering af styringsnetværket, eksempelvis med VLAN, og isolering fra virksomheds- og gæstenetværk. [assets.danfoss.com]

5. Hvem har ansvaret?

Dette er et af de vigtigste spørgsmål for en SMV.

Virksomheden ejer måske udstyret. En installatør har sat det op. En ekstern virksomhed står for service, mens IT-leverandøren administrerer virksomhedens øvrige netværk.

Men hvem har ansvaret for cybersikkerheden omkring selve udstyret?

Virksomheden bør kunne svare på:

• Hvem holder øje med sikkerhedsproblemer?
• Hvem installerer opdateringer?
• Hvem administrerer fjernadgangen?
• Hvem reagerer ved mistanke om kompromittering?
• Hvem har det samlede overblik?

Ansvaret kan godt være fordelt mellem flere leverandører. Men fordelingen bør være tydelig og dokumenteret.

Sådan kommer I i gang med OT-sikkerhed

For de fleste SMV’er handler OT-sikkerhed først og fremmest om overblik og grundlæggende kontrol.

Start med følgende:

1. Kortlæg udstyret
Lav en fortegnelse over virksomhedens internetforbundne tekniske installationer. Det svenske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler netop organisationer at kortlægge, hvilke OT-enheder der er tilsluttet internettet. [ncsc.se]

2. Vurder behovet for internetadgang
Undersøg sammen med leverandøren, om hver enhed reelt behøver internet- eller fjernadgang. Hvis forbindelsen ikke er nødvendig, bør den begrænses eller fjernes, hvor det kan ske forsvarligt. [samsik.dk], [ncsc.se]

3. Kontroller support og opdateringer
Få dokumenteret, at udstyret fortsat supporteres, og at relevante sikkerhedsopdateringer er installeret.

4. Gennemgå fjernadgange
Få overblik over, hvilke leverandører og personer der kan tilgå udstyret, hvordan adgangen er beskyttet, og om alle eksisterende adgange stadig er nødvendige.

5. Gennemgå netværket
Kontroller, om OT-udstyret er hensigtsmæssigt adskilt fra virksomhedens almindelige IT og gæstenetværk.

6. Placér ansvaret
Sørg for, at det er dokumenteret, hvem der overvåger, opdaterer og reagerer på sikkerhedshændelser.

OT-sikkerhed er også et ledelsesansvar

Cyberangrebene mod Europas køle- og frysesystemer er en konkret påmindelse om, at virksomhedens digitale angrebsflade ikke stopper ved computeren.

Produktion, køl, ventilation, energistyring, adgangskontrol og andre tekniske installationer bliver i stigende grad forbundet med digitale netværk.

Ledelsen behøver ikke kende den tekniske opsætning eller konfigurere en firewall.

Men ledelsen bør kunne få et klart svar på tre spørgsmål:

Hvilket af vores tekniske udstyr er forbundet til internettet?

Hvordan er det beskyttet?

Hvem har ansvaret, hvis noget går galt?

Det er et godt sted at starte arbejdet med OT-sikkerhed.

Er I usikre på, hvilket teknisk udstyr der er koblet til jeres netværk, eller hvordan fjernadgangen er sikret? MainBrain kan hjælpe med at skabe overblik over jeres setup, adgange og ansvarsområder.

Få en konkret anbefaling til jeres IT-sikkerhed →

Book en uforpligtende samtale med MainBrain.

Book en gratis og uforpligtende gennemgang hos MainBrain