November 15, 2019
Det kan efterhånden ikke komme bag på nogle, at hacking bliver mere og mere udbredt i Danmark i takt med den stigende digitalisering. Men det må være dem i førersæderne i de store virksomheder, som hackerne udser som deres ”ofre” – eller hvad?
I takt med digitaliseringen, bliver menneskene bag hacking mere professionelle og ikke mindst klogere. Hackerne kan sågar siges at været løbet fra virksomhedsejere, når det kommer til ‘IT-racet’. Morten Hübbe – adm. direktør for Tryg – udtaler således om emnet:
”Det er virkelig skræmmende, at hver gang vi skifter en ledende position som f.eks. en økonomidirektør, så ser vi med det samme et peak i CEO-fraud forsøgene. Og her taler vi altså om professionelle forsøg, hvor de udgiver sig for at være en af vores leverandører, har troværdige fakturanumre o. lign. Spørgsmålet er, hvor de har fået alle de informationer fra?” – IT-Branchen.

Men hvordan er disse mennesker bag hacking så blevet klogere? På hvilken måde? Og hvor får de netop alle disse informationer fra?
Hackerne har fundet nye og smartere hacking metoder at få adgang til din virksomheds data. Svaret på Morten Hübbes spørgsmål finder du hyppigst hos dine medarbejdere. Hackere har gennemskuet, at den nemmeste vej uden om sikkerhedsprogrammer og -systemer er gennem den uvidende medarbejder.
Hackeren har ikke længere personlige fremgangsmåder til den enkelte person, de forsøger at hacke sig ind hos. I dag tilgår de din virksomheds følsomme data via scam-mails, phishing, falske e-mails, hvor de udgiver sig for at være andre personer, og mange andre lignende metoder. På denne måde har de rig mulighed for at hacke i massevis på en og samme tid med samme fremgangsmåde og uden det store besvær.
Optimér dine medarbejderes sagsgange med og forholdsregler for brugen af IT i hverdagen. Det er her langt størstedelen af hackerne får adgang til din virksomheds følsomme oplysninger. Er dine medarbejdere mere skeptiske og dermed også mere påpasselige med, hvad de klikker på eller åbner af filer, vil du ikke opleve nær så mange brud på din virksomheds IT-sikkerhed.
Der er altså tale om en ændring af sikkerhedskulturen i din virksomhed, hvis du vil sikre dig mod hacking. Et ekstra lille husmortrick til hurtigt at kunne opdage, om man skal være skeptisk over for afsenderen af f.eks. en sms eller mail, er ved at klikke på afsenderens navn og/eller tjekke deres e-mailadresse. Herfra vil du langt størstedelen af tilfældene kunne gennemskue, om der er grund til bekymring.
En ting ligger dog fast, hvad angår hacking. Det er stadig det økonomiske incitament, som er den primære drivkraft bag deres ulovlige færden på internettet.
Kunne du tænke dig at vide mere om hacking og hvordan du undgår hacking i fremtiden? Book en uforpligtende samtale her.