MENU

Menu ikon
/
/
Sådan Sikrer Du, at Din Hjemmeside Holder til Black Friday

November 11, 2020

Undgå nedbrud på din hjemmeside på årets største shoppedag med vores eksperttips!

Inden længe er det igen tid til Black Friday, hvor de fleste butikker landet over har fantastiske tilbud. Derfor er det vigtigt for dig og din forretning at forstå, hvilken effekt høj trafik har på din hjemmeside.

Mange danskere udnytter Black Friday til at købe ind til julegaver, fordi der kan gøres en god handel. Grunden hertil er, at der vil være højere trafik på din hjemmeside end normalt, da kunderne ønsker at få fat i de gode tilbud.

For dig som virksomhed, er det essentielt at planlægge i god tid, før I slår dørene op til Black Friday.

 

Hvorfor “crasher” min hjemmeside?

Høj trafik på din hjemmeside kan være en god ting for din virksomhed, men kan også betyde at hjemmesiden kan “crashe”, hvilket betyder at siden går ned, da den er under for meget stress.

En hjemmeside kan crashe pga. at der er en uoverensstemmelse mellem trafik niveauer og hjemmesidens infrastruktur kapacitet. Med andre ord – dine besøgende foretager for mange system anmodninger, i forhold til hvad kapaciteten på hjemmesiden kan håndtere.

Dette resulterer ofte i at din hjemmeside går ned (crasher), hvilket resulterer i at ingen brugere kan tilgå din hjemmeside – hvilket kan have en betydelig negativ effekt på din omsætning.

Coronavirussen medfører mere trafik

I 2019 i Danmark satte Black Friday besøgsrekord både i fysiske- og online butikker.

Over de seneste år har besøgstallet steget eksponentielt, og med de stigende forbrugsvaner fra forbrugerne, ser tallet ikke ud til at falde i den nærmeste fremtid.

Den seneste tid har vores verden, som vi kender den, været meget påvirket af corona, hvilket har haft en negativ effekt på utallige virksomheder.

De danske kunder som førhen plejede at besøge de fysiske butikker på Black Friday, vil muligvis stadig vælge at shoppe online.

Besøgstallet for online webshops og hjemmesider forventes derfor at eksplodere på Black Friday d. 25. november 2022, hvilket kan resultere i, at din virksomheds hjemmeside kommer til at være under meget mere pres, end den måske har været før.

 

Hold din hjemmeside kørende

Hos MainBrain er vi interesseret i at vores kunder og læsere, altid er velforberedt når det kommer til IT.

Det kan ofte være en udfordring at vide helt præcist, hvordan en hjemmeside fungerer, og hvad du skal gøre for at undgå, at din hjemmeside går ned som resultat af for meget trafik.

Derfor får du her et par tips til, hvordan du undgår, at din hjemmeside går ned på Black Friday:

 

  1. Hold øje med site performance

For at undgå et nedbrud på din hjemmeside er det vigtigt, at du holder øje med, hvor mange der besøger din hjemmeside, og at det ikke overstiger den kapacitet, som siden kan håndtere.

Hvis du ikke sidder klar til at øge kapaciteten, kan det resultere i at din hjemmeside går ned.

 

  1. Invester i en god webhost

På Black Friday regner du måske allerede med, at der vil være mange besøgende på din hjemmeside på én gang.

Ved at være på forkant og vælge en god webudbyder, der igen kan levere en hjemmeside med høj kapacitet som loader hurtigt, vil de fleste kunder foretrække at handle her hos dig, hvor ventetiden er kort og forbrugeroplevelsen derfor synes højt prioriteret.

Du kan nemt sammenligne forskellige webudbydere ved at klikke her.

 

  1. Opdater din side i god tid

Hvis du vil opdatere din side med nyt indhold, eller bare vil lave nogle små justeringer, er det en god ide at gøre det mindst én uge før Black Friday.

Grunden hertil er, at der ofte kan opstå komplikationer, som måske kan tage lang tid at løse.

Så hvis du ønsker at sætte nye produkter op på din side, eller ændre på priserne, så vær forberedt og gør det i god tid.

 

  1. CDN er din ven

En CDN er utrolig nyttig til at håndtere store mængder af trafik på din hjemmeside.

En CDN er en cloud-baseret data service, som automatisk justerer din hjemmesides kapacitet, og derfor minimerer dine chancer for at din hjemmeside får nedbrud.

En CDN behøver ikke at være dyr, da de fleste CDN-udbydere ofte kun opkræver penge, når hjemmesidens kapacitet er højere end det forventede.

Du kan læse mere om hvad en CDN er her.

 

  1. Sørg for backup

Uanset hvor meget du prøver på at undgå at din hjemmeside går ned, kan det alligevel ske på de mest utænkelige tidspunkter. Det er derfor vigtigt at lave en backup af din hjemmeside, så du nemt kan gendanne hjemmesiden som den så ud før den gik ned.

PS: Undgå at siden er offline i for lang tid.

 

Åh nej – din hjemmeside gik ned!

Din hjemmeside er gået ned på den vigtigste shopping dag på året, og du er helt ude af den – hvad gør du så nu?

Det første du skal gøre er, at kontakte din webudbyder og bede dem om at starte din hjemmeside op igen, det kan dog være en udfordring at komme i kontakt med dem på Black Friday.

Kan du huske vi tidligere nævnte, hvor vigtigt det er, at have en backup af din hjemmeside?

Hvis det ikke lykkedes dig at komme i kontakt med din webudbyder, er der på dette tidspunkt ikke meget du selv kan gøre – medmindre du selv er IT-ekspert. For nu er den eneste måde at få din hjemmeside online igen at få din IT-support afdeling til manuelt at opstarte din hjemmeside fra den backup, som du tidligere lavede.

Har du en IT-afdeling, som ikke føler sig forberedt til Black Friday, eller er du bare i tvivl om hvordan du skal være forberedt, så du undgår, at din hjemmeside bliver ramt af  nedbrud? Book et uforpligtende møde her.

Brian Jønch

CEO / Ansvarlig for salg & ledelse
Email: bj@mainbrain.dk
Tlf: +45 7025 1201

Læs vores nyeste artikler

5 Teams-fejl, der stresser dig – og sådan fikser du dem.

Er du også en af dem, der føler, at Microsoft Teams er blevet en uundværlig del af hverdagen – men på den der måde, hvor du nogle gange kunne bruge en pause fra det? 

Sådan laver du det bedste password

Lad os lige snakke om noget, vi alle kender alt for godt: passwords. De små kodeord, vi er nødt til at opfinde hele tiden, hver gang vi laver en bruger på en ny platform.

Deep fakes: Fremtidens svindel eller allerede et problem i dag?

Deep fakes er det nye våben i svindlernes arsenal – hvordan fungerer det, og hvorfor skal du være på vagt?

Vil du kontaktes om IT-service eller IT-sikkerhed?

Lad os hjælpe dig med at optimere jeres arbejdsprocessor, og sikre jeres data

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på relevante nyheder i IT branchen