August 21, 2020
Under Coronatiden har de fleste af os været nødsaget til at ty til onlinemøder for at få hverdagen til at fungere. Onlinemøder har været og forbliver en del af folks hverdag fremadrettet – og dette har da også sine fordele.
Cyberkriminelle har desværre også haft en fest under Corona-pandemien, da online-aktivitet er skyhøj. Hackeren finder om og om igen nye måder at få adgang til din virksomheds følsomme informationer – om det så er gennem dig eller dine ansatte.
Her er onlinemøder ingen undtagelse. Ligesom med så meget andet ser hackeren dine onlinemøder som en ladeport ind til din virksomheds fortrolige informationer, mener blandt andre sikkerhedsekspert hos Cisco, Lorena Marciano.

Usikkerheden omkring datasikkerhed i forbindelse med onlinemøder bunder i, at de fleste brugere går rundt med tanken om, at onlinemøder er et sikkert forum. Her bliver der gladelig delt skærm, fortrolige informationer og dokumenter i chatten, fortrolige præsentationer og meget mere.
”Under og efter coronakrisen er det at arbejde hjemmefra blevet det nye normale, og det er der så i virkeligheden ikke noget unormalt i, for vi er allerede vant til at samarbejde online. Men nu skal virksomhederne understøtte deres medarbejdere på en række nye teknologier, hvor der udveksles nye former for fortrolige data, og derfor er det ekstremt vigtigt at vægte sikkerheden højt. Ud over at man naturligvis altid skal bruge sin sunde fornuft, er det også vigtigt at være kritisk i forhold til, hvem det egentlig er, der kalder op og beder dig om at være med på et videokald.” (- altomdata.dk)
Sådan udtaler sikkerhedsekspert, Lorena Marciano, om den elektroniske fremtid med onlinemøder. Men hvad kan du så gøre for at holde ubudne gæster væk ved disse onlinemøder?
Lorena Marciano foreslår, at det altid er en god idé at benytte sig af multifaktorgodkendelse ved onlinemøder, men kan med fordel også benyttes i stort set alle andre sammenhænge, hvor det handler om IT-sikkerhed.
En god IT-sikkerhed er altafgørende for din forretning på flere måder. Det er ikke kun vigtigt at have et solidt IT-fort, så dine følsomme oplysninger ikke lækkes, og at du derfor kan miste svimlende summer og andre ressourcer.
For at få en god IT-sikkerhed i din virksomhed er det vigtigt, at der skabes en god IT-sikkerhedskultur i din virksomhed blandt alle ansatte. Der skal blot være én medarbejder, der slækker på IT-sikkerheden, så har hackeren fået en vej ind til din virksomheds følsomme informationer.
Udover at skole samtlige af virksomhedens ansatte i god omgang med IT, er det også vigtigt, at al din hardware og software er up-to-date. Hvis din IT er forældet, vil der være større sandsynlighed for, at enten hardware eller softwaren vil have mangler – og det skal hackeren nok udnytte!
Kunne du tænke dig at vide mere om hvordan du beskytter din virksomhed ved onlinemøder? Book en uforpligtende samtale her.