fbpx

MENU

Menu ikon
/
/
Beskyt Dig Mod Identitetstyveri på Sociale Medier

September 18, 2020

Beskyt dig mod identitetstyveri på sociale medier med 4 enkle sikkerhedsråd. Læs hvordan du kan undgå at blive offer for svindel.

Hvis du ikke har været udsat for identitetstyveri, er du en af de få heldige, som er sluppet med skrækken. Der findes næppe noget værre end at få stjålet sin identitet. Først og fremmest er det krænkende, men derudover er det også besværligt at rette op på.

Hackerens primære formål er at komme i besiddelse af dine personlige (og meget følsomme) oplysninger, som i sidste ende resulterer i, at de kan stjæle penge fra dig.

Derfor udtænker hackerne hele tiden nye muligheder for, hvordan de kan narre godtroende danskere til at klikke på ondsindede links.

Nogle af metoderne ses i dag på sociale medier, hvor Facebook er den platform, der udnyttes mest blandt cyberkriminelle. Her opretter hackerne enten falske konkurrencer eller quizzer, hvor de forsøger at få folk til at deltage og klikke på falske links.

En anden voksende type af forsøg på identitetstyveri ses ved falske kontoer. Hackerne kopierer legitime kontoer, hvor det originale navn og billede bliver brugt, så den falske profil fremstår troværdig. Herfra forsøger de at lokke uvidende til at dele ondsindet indhold eller sælge varer, hvilket de ikke er bevidste om.

Selvom langt de fleste efterhånden tager deres forholdsregler for identitetstyveri, ser vi stadig mange falde i fælden og blive offer for svindel.

Derfor vil vi i denne artikel bringe 4 gode råd til, hvordan du bedst muligt undgår identitetstyveri.

 

4 gode råd til at undgå identitetstyveri

Da størstedelen af identitetstyveri foregår på Facebook, vil denne mediekanal være udgangspunktet for nedenstående råd.

De fire gode råd til øget sikkerhed og derved undgå identitetstyveri på Facebook bringes af IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IT-firmaet AnyTech365 (fra altomdata.dk):

 

  1. Privat profil

Du er måske ikke bekendt med det, men din Facebook-profil er som udgangspunkt offentligt tilgængelig. Med dette menes der, at hvis du ikke har gjort din profil privat, så det kun er dine venner, som kan se dine billeder, opdateringer m.m., så har alle og enhver umiddelbar adgang til dit indhold og dermed også dit privatliv.

Jo mere information, som er offentligt tilgængeligt, desto større sandsynlighed er der for, at din profil fanger hackernes interesse samt en større risiko for identitetstyveri.

Hertil er det vigtigt at pointere, at der er forskellige grader af ’privat konto’ på Facebook. Før stadiet, hvor det udelukkende er dine venner, der kan se dine billeder, findes en privat-funktion, som hedder ”Venners venner”.

Denne funktion gør, at både dine egne venner på Facebook kan se dit indhold, men også deres venner. Og hvor mange af dem er det nu lige, at du kender? Vær’ derfor ekstra opmærksom på, hvad du deler, hvis du vælger funktionen ”Venners venner” – selvom vi anbefaler dig at gå med funktionen ”Venner”.

 

  1. Tjek dine sikkerhedsindstillinger

Du kan nemt og hurtigt optimere din sikkerhed på din Facebook-konto markant med blot nogle få småjusteringer. Tryk på ”Sikkerhed og login” under pilen øverst i højre hjørne på din Facebook-side og dernæst på knappen ”Indstillinger”.

Tro det eller ej, men tofaktorgodkendelse findes også på Facebook!

Ved at tilføje tofaktorgodkendelse til din Facebook-konto sikrer du, at ubudne gæster ikke kan tilgå din personlige profil, og dermed undgå identitetstyveri.

Hvad er tofaktorgodkendelse?

Logger du ind på mobilen, har du alligevel mobilen på dig, hvorfra du kan klare godkendelsen i et snuptag. Så nemt er det altså at styrke din kontosikkerhed markant og undgå identitetstyveri.

 

  1. Undgå phishing

Hackeren vil tage alle midler i brug i forsøget på at få fat på dine personlige oplysninger. Af samme årsag ses phishing desværre også som et af favoritværktøjerne blandt cyberkriminelle.

Det er derfor vigtigt, at du er ekstra opmærksom på mistænkelige links på de sociale medieplatforme, du begår dig på for at mindske risikoen for identitetstyveri. Phishing ses ofte i form af pludselige beskeder fra venner og bekendte, der indeholder mistænkelige links.

Hvad er phishing?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør tjekke dem eller ej, kan du med fordel sende vedkommende, der har sendt dig beskeden, en besked og tjekke op på, om det i virkeligheden er ham/hende, som har sendt linket.

Er du i besiddelse af en anden kommunikationskanal, hvorpå du kan få kontakt til din ven/bekendte, så brug denne til at tjekke op på, om linket er legitimt eller ej.

Phishing ses også i form af konkurrencer med fantastiske tilbud. Disse kommer ofte i forbindelse med højtider og mærkedage.

 

  1. Optimer dit password

Det er ALTID en god idé at have et stærkt password for at undgå identitetstyveri. Med stærkt password mener vi ikke din fødselsdato eller navnet på din hund. Nej, med et stærkt password mener vi et password, hvor du både gør brug af små og store bogstaver, tal og tegn.

Klik her for guiden til det ultimative password

Samtidig er det værd at huske, at din Facebook-konto er tilknyttet en e-mail, der også beskyttes af et password. Dette password skal også være stærkt, og vi opfordrer meget til, at du generelt ikke benytter dig af det samme password i forskellige kontekster. Er dette tilfældet, og får hackeren først fat i passwordet, så er løbet kørt.

IT-sikkerhedsekspert, Janus R. Nielsen, henviser yderligere til, at du skifter dit password hver 3. eller 4. måned, da dette vil vanskeliggøre arbejdet for hackeren.

 

Er du i tvivl om hvordan du undgår identitetstyveri?

Kunne du tænke dig at vide mere om identitetstyveri, og hvordan du kan undgå at blive et offer for  svindel? Klik her for at booke en uforpligtende samtale.

Brian Jønch

CEO / Ansvarlig for salg & ledelse
Email: bj@mainbrain.dk
Tlf: +45 7025 1201

Læs vores nyeste artikler

Cybersikkerhed: 16 spørgsmål, der kan styrke din organisation

Er din organisation på forkant med cybersikkerheden?

Sådan fikser du de mest almindelige computerproblemer

Oplever du problemer med din computer? Læs vores bedste tips til, hvordan du løser de mest almindelige computerproblemer.

Ni danske virksomheder på hackeres liste – hvad nu? 

Det lyder skræmmende, men du kan plukke de lavthængende frugter, med de her 3 simple tips.

Vil du kontaktes om IT-service eller IT-sikkerhed?

Lad os hjælpe dig med at optimere jeres arbejdsprocessor, og sikre jeres data

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på relevante nyheder i IT branchen