fbpx

MENU

Menu ikon
/
/
Er Din Virksomhed Forberedt på IT-Trusler?

September 3, 2020

Opdag de største IT-trusler og få indsigt i, hvordan du beskytter din virksomhed.

Der er et utal af IT-trusler og hackingmetoder, som du bør være opmærksom på, og det kan være svært at finde rundt i.

Teknologilandskabet ændrer sig hele tiden – og med høj fart. Da der jævnligt bliver udviklet ny teknologi, åbnes der samtidig nye måder for hackerne at optimere deres IT-trusler.

Men hvordan forholder det sig egentlig her i starten af det nye årti, når det kommer til IT-trusler? Denne artikel giver dig det hurtige overblik over, hvilke IT-trusler du skal være ekstra opmærksom på, alt afhængig af hvilken type virksomhed du driver.

 

 

IT-trusler bliver mere raffinerede

Hver eneste dag opstår der nye tilfælde af IT-trusler hos mange virksomheder i Danmark, hvor en medarbejder i en virksomhed eller offentlig institution lokkes til at klikke på et link i en mail, fra hvad der ligner en legitim afsender, for herefter at udlevere bankoplysninger eller anden følsom information.

Førhen var det forholdsvist nemt at lure, hvornår mailen eller SMS’en var fra en afsender, som ikke havde gode intentioner. Dette er blevet sværere i dag, hvor hackerne er blevet væsentlig mere raffinerede i deres måde at kommunikere på

Med andre ord kan man sige, at IT-trusler er blevet mere raffinerede, fordi hackerne gør sig umage og bruger tid på at støbe en målgruppeorienteret men falsk mail sammen, så den fremstår legitim. Derfor bliver det sværere og sværere at gennemskue, hvornår afsenderen er legitim eller ej.

Denne metode, hvor der bliver fisket efter personlige oplysninger ved at udgive sig for at være legitime instanser, går under navnet ”phishing”.

Læs mere om ‘phishing’ her.

Phishing er en af de mest udbredte hackingmetoder og IT-trusler. Ifølge den internationale revisions- og konsulentvirksomhed PwCs årlige spørgerunde om IT-sikkerhed blandt flere hundrede virksomhedsledere, er phishing kommet på en klar førsteplads tre år i træk.

Alene i 2019 havde hele 68% af de adspurgte oplevet et eller flere phishing-angreb inden for de foregående 12 måneder. Der ses dog et mindre fald i phishingangreb de seneste to år, hvilket ifølge PwC kan tænkes at skyldes virksomheders øgede opmærksomhed på IT-trusler.

 

Manglende investering fra små og mellemstore virksomheder

Større virksomheder udsættes typisk for IT-trusler, der indebærer ransomware, mens små og mellemstore virksomheder oftest rammes af phishing.

Ransomwaren er væsentlig mere kompliceret end blot at lokke følsomme informationer ud af uvidende medarbejdere, hvilket phishing primært bygger på.

Kort fortalt er ransomware en skadelig software (malware), som ender med økonomisk afpresning. Hackeren forsøger at få en ”trojansk hest” inden for virksomhedens sikkerhedsmure, hvor vedkommende herfra krypterer virksomhedens filer og data for på denne måde at nægte virksomheden adgang til dem.

Herfra afpresses virksomheden til at udbetale en løsesum for at igen at kunne få adgang til egne data og filer. Denne ’trojanske hest’ aktiveres typisk ved, at en medarbejder får klikket på et skadeligt link, der derved giver hackeren adgang til alt. Så pas nu på med de links!

Eftersom der har været meget snak om IT-trusler og IT-sikkerhed – specielt i forbindelse med Corona-pandemien, hvor mere eller mindre hele Danmarks befolkning arbejdede hjemmefra – skulle man tro, at virksomheder og deres medarbejdere efterhånden er godt forberedte. Det er desværre ikke det, der er tilfældet… Tværtimod.

Synderne findes specielt blandt små og mellemstore virksomheder. En PwC-rapport fra sidste år (2019) viser, at små og mellemstore virksomheder havde et sikkerhedsbudget på ca. 700.000kr. i 2019, men at planen er at reducere beløbet til 550.000kr. i løbet af 2020. No wonder, at cyberkriminelle har mere fokus på små og mellemstore virksomheder fremfor de store kanoner, der faktisk prioriterer reel IT-sikkerhed og sikrer sig mod IT-trusler.

 

Slip for at bøvle med alt det tekniske ved din virksomheds IT-sikkerhed

Klangen af IT-sikkerhed kan nemt skræmme de fleste, der ikke har ekspertise (eller for den sags skyld interesse) inden for feltet. Det forstår vi godt. Det behøver dog ikke at være sådan.

Ved at outsource til en ekstern IT-leverandør, slipper du for alt det tekniske i form af blandt andet kontinuerlig monitorering og opdateringer samt en masse andet, du formentlig ikke vil bruge din dyrebare tid på i hverdagen.

Outsourcer du eksempelvis din IT til os i MainBrain, sørger vi for daglig monitorering, at alt kører som det skal, og at din elektronik altid er up-to-date.

Klik her for at læse mere om vores servicepakker

Dine medarbejdere er dog din ’first line of defence’, så vi kan ikke gøre vores for at holde dine data og filer beskyttede, hvis ikke dine medarbejdere ved, hvordan de skal agere med teknologien i deres dagligdag.

Her kan vi heldigvis også hjælpe med at finde frem til den IT-løsning, der understøtter din forretning bedst.

Kunne du tænke dig at vide mere om IT-trusler og hvordan du kan beskytte din virksomhed? Book en uforpligtende samtale her.

Brian Jønch

CEO / Ansvarlig for salg & ledelse
Email: bj@mainbrain.dk
Tlf: +45 7025 1201

Læs vores nyeste artikler

Cybersikkerhed: 16 spørgsmål, der kan styrke din organisation

Er din organisation på forkant med cybersikkerheden?

Sådan fikser du de mest almindelige computerproblemer

Oplever du problemer med din computer? Læs vores bedste tips til, hvordan du løser de mest almindelige computerproblemer.

Ni danske virksomheder på hackeres liste – hvad nu? 

Det lyder skræmmende, men du kan plukke de lavthængende frugter, med de her 3 simple tips.

Vil du kontaktes om IT-service eller IT-sikkerhed?

Lad os hjælpe dig med at optimere jeres arbejdsprocessor, og sikre jeres data

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på relevante nyheder i IT branchen